Det skal du være opmærksom på ved dødsfald i familien

0
42

Artiklen er lavet i samarbejde med den eller de virksomheder, der linkes til i denne artikel. Indlægget er altså betalt - det samme gælder eventuelle hyperlænker.

Hvis du er så heldig, at du aldrig før har oplevet et dødsfald i familien, så kan der være mange ting, du ikke lige er klar over i forbindelse med dødsfald. Vi har derfor her lavet en lille oversigt over de ting, du skal huske, når der sker et dødsfald, så du er klar til det, hvis det skulle ske. Det kan nemlig være svært at overskue, når man sidder midt i sorgen.

Der skal skrives en dødsattest

Hvis dødsfaldet sker på sygehus eller hospice, så bliver der automatisk lavet en dødsattest af en læge. Hvis dødsfaldet dog sker uden for disse institutioner, så skal den afdøde efterses af en læse, så personen kan erklæres død. Det er udelukkende en læge, der kan erklære en person død og skrive en dødsattest. Du skal derfor enten kontakte vagtlægen (uden for lægens normale åbningstid) eller afdødes praktiserende læge (i lægens åbningstid).

Dødsfaldet skal anmeldes

Når du har dødsattesten, så skal dødsfaldet registreres på borger.dk og det skal også anmeldes hos begravelsesmyndigheden senest to dage efter dødsfaldet. Her skal du blandt andet informere om, hvorvidt der ønskes en begravelse eller en bisættelse, hvornår begravelsen skal finde sted og om der skal være en præst til stedet under begravelsen. Det betyder faktisk, at du meget hurtigt skal i gang med planlægningen af begravelsen/bisættelsen og har styr på nogle detaljer allerede, når du anmelder dødsfaldet.

Lav en dødsannonce

Efter dødsfaldet kan det være en god idé at informere offentligheden om dødsfaldet. Det kan lette på din byrde, idet du på den måde slipper for mange svære telefonsamtaler, hvor du skal forklare, hvad der er sket. Traditionelt opretter man en dødsannonce i en ønsket avis valgt efter afdødes bopæl. Det er dog også muligt at skrive en dødsannonce og offentliggøre den på afdoede.dk.

Planlæg begravelsen eller bisættelsen

Begravelsen eller bisættelsen skal planlægges hurtigt efter dødsfaldet – og det kan i mange tilfælde være en svær proces. Man ved måske ikke, hvad afdøde ville have ønsket eller også er det bare for svært at tage stilling til alle de beslutninger, der skal tages i forbindelse med en begravelse/bisættelse. Det kan derfor være en god idé at få hjælp af en bedemand, som kan tage teten på planlægningen. Det kan f.eks. være denne bedemand i Assens kommune, som har mange års erfaring med håndteringen af begravelser og bisættelser.