Flere danskere bliver skilt end nogensinde før

0
362

Artiklen er lavet i samarbejde med den eller de virksomheder, der linkes til i denne artikel. Indlægget er altså betalt - det samme gælder eventuelle hyperlænker.

Flere danskere blev gift i 2016 end 2015, men flere valgte også at blive skilt igen efter mindre end ét års ægteskab. Det er et rekordhøjt tal, og noget tyder på, at ægteskabets bånd ikke er, hvad det har været. Det er langt fra alle ægteskaber, der ender med at mand og kone lever sammen for evigt.

Faktisk er der flere og flere, der ikke når at være gift ret længe. I 2016 gik 495 ægtepar fra hinanden, før de havde været gift i ét år. Det viser tal fra Danmarks Statistik. I forhold til 2015 er det en stigning på 33 procent, og i kontrast var der ‘kun’ 142, der gik fra hinanden i 2007. En stigning på mere end 300 procent de seneste 10 år.

Det er muligt at blive skilt over nettet

I 2013 kunne ægtepar blive skilt på nettet. Det krævede kun en underskrift med Nem-ID, og det kan altså gøres fra den ene dag til den anden. Det er blevet lettere at få en skilsmisse, men det er ikke udelukkende den lette måde, det kan gøres på, der ligger til grund for de mange skilsmisser.

Det kunne også tænkes, at der er mange, der bliver skilt igen, fordi man ikke længere tillægger ægteskabet så megen værdi, som førhen. Det kan samtidig være medvirkende til, at flere kaster sig ud i et ægteskab mere eller mindre velovervejet, hvorfor det ikke har været så seriøst – og det kan medvirke til de mange skilsmisser.

Flere blev gift i 2015 og 2016

Som en lille sidenote skal det siges, at der var flere, der blev gift i 2015 og 2016 end eksempelvis i 2007, hvorfor der også var flere der havde mulighed for at gå fra hinanden. Vil du undgå at ende i en skilsmisse? Denne parterapeut i København kan muligvis hjælpe dig.

Selviscenesættelse på de sociale medier kan være grunden

En anden forklaring kan være, at mange unge kvinder ønsker at fremstille sig selv på de sociale medier. Det kan være, at man ønsker at iscenesætte sin kærlighed via et ægteskab, men det hele igen falder hurtigt til jorden, fordi det ikke er bygget op omkring de rigtige værdier.

EFTERLAD ET SVAR