Pinse i naturen

0
151

Artiklen er lavet i samarbejde med den eller de virksomheder, der linkes til i denne artikel. Indlægget er altså betalt - det samme gælder eventuelle hyperlænker.

Pinsen er lige om hjørnet, og det er tid til en forlænget weekend med familien. Vejrguderne sørger for godt vejr, så det er er en perfekt mulighed for at bruge lidt tid i det fri. Hvis I endnu ikke ved, hvad I skal lave i weekenden, kan får I her nogle ideer til aktiviteter for hele familien i naturen.

En overnatning i det fri

Tag soveposen under armen og overnat i det fri. Naturstyrelsen har bygget omkring 145 shelters rundt omkring i den danske natur, som gratis kan afbenyttes. I kan downloade en app, der viser hvor shelterne er placeret – shelterne reserveres ud fra først til mølle-princippet, så det er bare med at komme af sted! Hvis I har jeres eget telt, kan I også finde en oversigt over, hvor i landet der er mulighed for friteltning, altså gratis teltcamping.

En overnatning i det fri væk fra verdens stress og jag er utroligt afslappende og giver god mulighed for at tilbringe noget kvalitetstid sammen som familie. 

Ved de fleste shelters er der er bålplads og et naturkøkken, som frit kan benyttes. Lav for eksempel frysetørret mad over bål og rist skumfiduser til dessert. Det er dog vigtigt at man rydder op efter sig og sørger for, at al ild er helt slukket, når pladsen forlades

Tag en tur i skoven 

Hvis I ikke har tid til at tage en hel dag ud af kalenderen eller bare ikke har lyst til at overnatte i naturen, så brug en eftermiddag i skoven i stedet. Tag en picnickurv og et tæppe med og gå en lang tur. Find et hyggeligt sted, slå jer ned og nyd et dejligt måltid i det fri. Når I har spist, kan I bygge en hule eller observere dyrelivet – hvis der er rådyr i skoven, kan i tage lidt brød med hjemmefra.

 

EFTERLAD ET SVAR