Sådan får du fugerne hvide igen på badeværelset

0
331

Artiklen er lavet i samarbejde med den eller de virksomheder, der linkes til i denne artikel. Indlægget er altså betalt - det samme gælder eventuelle hyperlænker.

Misfarvede fuger er og bliver et grimt syn på badeværelset. Selvom vasken, spejlet og det resterende interiør skinner og blinker, bliver det smukke syn ofte ødelagt af brusenichens misfarvede fuger. Rengøringen af fugerne er normalvis heller ikke noget, der sker ved hver badeværelsesrengøring, og derfor bliver fugerne desværre endnu mere misfarvede og grimmere at se på, som tiden går. Dog kan der gøres noget ved problemet, hvis du er klar til at trække i arbejdshandskerne, når emnet er fugerengøring. I det følgende får du derfor en række råd til rengøringen af fugerne, så du kan nyde det kommende syn af dit perfekte, rengjorte badeværelse.

Forskellige slags fuger

Da fugerne på dit badeværelse ofte er udsat for vand, snavs og kalk, får de hurtigt grimme misfarvninger. Når du skal i gang med fugerengøringen, er det dog vigtigt, at du først undersøger, hvilken type fuge badeværelset har. Den ene type, mørtelfugen, har en ru overflade, hvor der derfor tit opstår kalk og snavs. Silikonefugen er derimod glat og derfor også nemmere at rengøre for kalk og snavs. Dog er silikonefuger desværre mere modtagelige for skimmelsvamp og kan dermed hurtigt blive misfarvede grundet dette.

Der findes desuden forskellige typer af misfarvninger, der kan opstå på fugerne. Røde og brunlige misfarvninger skyldes tit aflejringer fra jernholdigt vand, mens sorte fuger eller blågrønne fuger opstår grundet alger, mikroorganismer og mikrobiologiske kulturer. Hvis du desuden har fået øje på små eller større prikker på silikonefugerne i brusenichen, er dette muligvis skimmelsvamp, som ikke kan fjernes fra silikonefugerne. Hvis skimmelsvamp derimod opstår på mørtelfuger, er de nemmere at rense væk.

Rengøring af fugerne – almindelige og skrappe midler

For at få de grimme misfarvninger væk fra fugerne, kan en omgang almindelig rengøring heldigvis tit ordne jobbet. Som noget af det første skal du anvende almindelig universalrengøring og eventuelt en ru svamp, så snavset kan blive løsnet ordentligt. Hvis dine fuger består af mørtel, skal du desuden være opmærksom på, at disse ikke tåler meget syreholdige rengøringsmidler.

Efter rengøringen af fugerne med universalrengøring er det tid til at finde dunken med eddike frem. Lav en blanding af eddike og vand i forholdet 1:5, skrub fugerne med blandingen og tør dem til sidst af med en våd klud.

Hvis dine fuger er angrebet af skimmelsvamp, er du på den anden side nødt til at finde de stærkere midler frem. Et svampedræbende infektionsmiddel såsom Rodalon er nyttigt her, mens midlerne Protox og Hysan ligeledes kan gøre en stor forskel, da disse er specielt beregnet til fjernelse af skimmelsvamp. Husk desuden at læse brugsanvisningen på midlerne, da du ikke må hælde de skrappe midler direkte i afløbet, idet de er hårde mod vandmiljøet. Hvis der er tale om skimmelsvamp på silikonefuger, kan du desuden godt regne med at skulle skifte fugerne ud, hvis de er hårdt angrebet af svampen. Silikonefuger skal faktisk udskiftes hvert 5. år, så måske er det alligevel tid til at få udskiftet fugerne på dit badeværelse.

Er tiden knap, hvad fugerengøringen angår, kan du desuden altid få professionel hjælp, så du kan få rene og flotte fuger uden selv at hoppe i arbejdstøjet.

EFTERLAD ET SVAR